Randers Byråd godkender beredskabsplan for drikkevanf

En ny fælles beredskabsplan skal sikre drikkevandsforsyningen i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner under kriser.

Randers Byråd besluttede på sit møde i går at godkende beredskabsplanen, som blandt andet beskriver, hvordan kommunerne og vandværkerne skal samarbejde ved forurening af drikkevand, længerevarende strømsvigt eller cyberangreb.

Hvis vandforsyningen svigter, kan der etableres nødforsyning med mobile vandtanke eller midlertidige vandledninger.

Skoler, daginstitutioner og plejehjem skal så vidt muligt have første prioritet.

Planen er udarbejdet af en tværkommunal arbejdsgruppe med deltagelse af Beredskab og Sikkerhed.

Den er allerede godkendt af den fælles Beredskabskommission og i de øvrige tre kommuner.