Randers Arrest topper med overbelægning

Politibetjent

Randers Arrest er blandt landets mest overfyldte arresthuse.

Ifølge Fængselsforbundet er belægget i år på 115 procent, mens landsgennemsnittet i fængsler og arresthuse samlet er på lidt over 105 procent.

Overbelægningen i Randers giver flere konflikter og gør det svært for personalet at nå det daglige program. Det fortæller tillidsrepræsentant Kasper Larsen.

Trods overbelægningen har regeringen bebudet, at flere strafskærpelser er på vej fra januar.

Men det er uklart, hvor mange ekstra indsatte skærpelserne vil medføre – både i Randers og resten af landet.