For første gang kommer Priscilla Presley – Elvis Presleys tidligere hustru og mangeårige forretningspartner – til Randers.
Det sker, når hun den 21. marts 2026 besøger Værket i Randers.
Her vil hun deltage i arrangementet An Evening with Priscilla Presley, hvor publikum får mulighed for at høre personlige minder og refleksioner fra hendes liv med Elvis Presley og arbejdet efter hans død.
Publikum får desuden mulighed for at stille spørgsmål, oplyser Memphis Mansion i en pressemeddelelse.
Presley spillede en central rolle i at bevare arven efter Elvis, blandt andet ved åbningen af Graceland.