Politiet har slået til mod et formodet omfattende netværk, der sælger opioider og hård narko.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
De anholdte er fem mænd og to kvinder i alderen 25 til 46 år., og de er alle sigtet for at videredistribuere euforiserende stoffer.
Fem af dem fremstilles i morgen i et grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Ifølge ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, har politiet med anholdelserne, bremset et netværk, der har stået bag omfattende distribution af opioider og anden hård narkotika i hele landet.