Pige kontaktet af mand i bil i Randers

Politibetjent

Østjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om, at en 13-årig pige søndag blev kontaktet af en mand i en bil på Nørre Boulevard i Randers.

Manden spurgte først om vej og derefter, om pigen ville køre med ham.

Hun afslog og gik hurtigt fra stedet. Ifølge anmelderen har flere kvinder og piger oplevet lignende episoder, muligvis med samme mand.

Østjyllands Politi har en god idé om, hvem manden kan være og vil nu tage kontakt til ham for at finde ud af, hvad hans ærinde har været.