Phoenix Design Aid har sikret sig millionordrer

Direktør Dennis Lundø Nielsen. Foto: Groovy Graphic

Phoenix Design Aid fra Randers har sikret sig tre store rammekontrakter med FN og internationale organisationer.
Aftalerne har et samlet potentiale på over 10 millioner kroner om året – i op til fire år.

Kontrakterne dækker alt fra kommunikationsstrategi og grafisk design til foto og video.
Ifølge direktør Dennis Lundø Nielsen er aftalerne et vigtigt skulderklap i en tid med globale udfordringer.

Han glæder sig især over, at kunderne bakker op om virksomhedens fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed.