Nu har Randers Byråd godkendt opløsningen af Øster Tørslev Fjernvarme efter flere års forsøg på at etablere fjernvarme i området.
Men projektet viste sig økonomisk urealistisk, da for få af områdets borgere ønskede at tilslutte sig, og varmeprisen blev for høj.
I stedet overgår området til individuel varmeforsyning, og borgerne kan til næste år søge tilskud til varmepumper.
Med opløsningen skal kommunen indfri en garanti på cirka 1,65 millioner kroner. Garantien blev stillet for at støtte udbudet af projektet, der skulle omstille fra naturgas til fjernvarme.