Op mod 300 nye studerende fra VIA University College og Erhvervsakademi Dania bliver i morgen budt velkommen til Randers.
Det sker ved et fælles studiestartsarrangement på Jens Otto Krags Plads.
Dagen byder blandt andet på borgmestertale, frokost og et stjerneløb rundt i byen.
Formålet er at give de nye studerende en god start og styrke fællesskabet på tværs af uddannelserne.
Arrangementet afholdes for tredje gang og er et samarbejde mellem Randers Kommune og uddannelsesinstitutionerne.