Omfattende trafik-tiltag på vej i Dronningborg

Randers Kommune vil indføre tiltag der skal stoppe såkaldt smutvejskørsel i Dronningborg og dermed øge bydelens trafiksikkerhed.

På et møde i denne uge har Miljø- og Teknikudvalget godkendt flere projekter som cykelfelter, fodgængerovergange, indsnævringer og vejlukninger i Bjellerup Allé og Egholmsvej – uafhængigt af den kommende Klimabro.

Projekter med bro-sammenhæng får cirka 1,8 millioner kroner fra bro-puljen. De øvrige tiltag finansieres via kommunens driftsbudget.

Gennemgangen i udvalget har ventet på flere høringssvar fra skoler og daginstitutioner, der samstemmende har advaret om flere af nye trafiktiltag ved skolevejene.