Østjyllands Politi fraråder udkørsel pga glatte vej

Politiet fraråder fredag morgen unødig udkørsel i hele Østjyllands politikreds.

Baggrunden er meget glatte veje og udfordringer med fremkommeligheden mange steder i det østjyske.

Når politiet fraråder unødig udkørsel, så er det en henstilling til, at man som trafikant vurderer, om er strengt nødvendigt at tage ud at køre.

I Randers og andre lokale kommuner er vinterberedskabet i fuld gang med at rydde sne på veje og stier.

I Randers har omkring 80 personer været i gang i nattens løb og fortsætter i løbet af dagen.