Nyt Udsatteråd skal give udsatte borgere indflydelse i Randers

Et nyt udsatteråd er nu udpeget i Randers Kommune for perioden 2026-2029.

Rådet består af ni medlemmer, heraf fire brugerrepræsentanter valgt blandt brugere af kommunens væresteder og fem repræsentanter fra organisationer på socialområdet.

Udsatterådet fungerer som rådgivende organ og skal give udsatte borgere større indflydelse på beslutninger om sociale indsatser i kommunen.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Karina Hjorth, ser frem til samarbejdet.

Rådet konstituerer sig 14. april, hvor medlemmerne vælger formand og næstformand.