Randers Kommune tager endnu et skridt for at styrke unges engagement i foreningslivet.
Efter et vellykket forløb med UngLederAkademiet lanceres der nu et TrænerAkademi, hvor unge fra 7. klasse får muligheden for at udvikle sig som trænere og ledere i de lokale foreninger.
Her bygges der videre på de gode erfaringer fra UngLederAkademiet, som Randers Kommune afviklede tidligere i år.
Her fik 19 unge mellem 14 og 19 år muligheden for at arbejde med konkrete projekter i deres foreninger.
Tanken er, at frivillighed skal være noget, man kan begynde til sammen med sine venner – på samme måde som en fritidsaktivitet.