Nyt samarbejde i Randers kombinerer mad og comedy

Tante Olga/MacAle og Kulissen lancerer et nyt koncept, der kombinerer god mad og skarp comedy: Flæsk & Fjol.
Først serveres der stegt flæsk ad libitum hos MacAle, og bagefter går turen til Kulissen, hvor aftenen fortsætter med stand-up.

Første arrangement løber af stablen den 3. september klokken 17.30 til cirka 21.30.
Først nydes maden hos Tante Olga, hvorefter publikum rykker videre til Kulissen på Storegade, hvor 2-3 komikere indtager scenen.
Hvem der optræder, afsløres først på selve aftenen, men der loves både overraskelser og masser af grin til Flæsk & Fjol.