Nyt GLS-distributionscenter indviet i Randers

Med et officiel snoreklip og rundvisning blev GLS’ nye distributionscenter syd for Randers indviet torsdag den 30. oktober. Åbningen markerer både en styrkelse af GLS’ tilstedeværelse i området og et samarbejde med Randers Kommune om at få flere borgere i job.

Det 3.750 kvadratmeter store center på Metervej i Sønder Borup har betydet mange nye arbejdspladser, og når det er fuldt udbygget, vil op mod 200 medarbejdere have deres daglige gang på lageret.

Det nye center betyder også, at GLS Denmark kan øge sin kapacitet i Midt- og Nordjylland med op til 45 procent.

Med åbningen af centret har GLS nu 10 driftslokationer i Danmark, og Randers bliver et centralt knudepunkt for logistik i regionen.