Nyt eftersyn afslører milliard-regning på sygehuse

Regionshospital Randers samt hospitalerne i resten af Region Midtjylland har et enormt renoveringsbehov.

Helt præcist lyder beløbet på cirka 1.97 mia. kroner.

Det viser et nyt eftersyn af regionens sygehusbygninger, hvor flere problemer er vurderet som kritiske og skal løses hurtigt, skriver TV2 Østjylland.

Alene på Regionshospitalet i Randers mangler man at vedligeholde for 721 millioner kroner.

Regionsrådsformand Anders G. Christensen siger, at regionen får brug for økonomisk hjælp udefra men understreger, at patienter fortsat kan føle sig sikre på hospitalerne.