Nyt botilbud for unge i Harridslev

Rosa Lykke Yde klippede snoren sammen med en af de nye beboere

Unge i Randers kommune med særlige behov får nu mulighed for at få deres eget hjem i Harridslev.

Randers Kommune har netop indviet Boligerne Kastanievej – et nyt botilbud, der tidligere har huset ældreboliger.

Men nu er seks unge mellem 18 og 35 år flyttet ind i de moderne rammer – med støtte og fællesskab i hverdagen.

Bostedet blev indviet i denne uge – og åbningen markerer en del af socialområdets Boligplan II i Randers Kommune.

Planen skal blandt andet skabe flere og bedre boliger til borgere med særlige behov.