Nye tilflyttere på overførselsindkomst skal tidligere i arbejde

Der flytter årligt cirka 1.250 personer, der modtager overførselsindkomst, til Randers Kommune.

Det viser en tilflytteranalyse fra 2023.

Heraf er nettotilvæksten på ca. 250 borgere.

Derfor vil kommunen nu udvikle et initiativ om arbejdstilbud til nytilflyttede modtagere af overførselsindkomst umiddelbart efter, at de er flyttet til kommunen.

Det indebærer bl.a., at borgere, som flytter til Randers Kommune og efterfølgende søger om kontanthjælp, tidligere end i dag skal få adgang til jobmuligheder med henblik på at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor vil borgeren allerede ved første henvendelse blive mødt af en rekrutteringsrådgiver, som vil præsentere en række aktuelle jobmuligheder i Randers Kommune.

Byrådet tager stilling til initiativet på mandag.