Munkholmskolen i Stevnstrup ved Randers får efter sommerferien ny skoleleder med solid erfaring og et stort lokalkendskab.
Det er Pia Moltzen, der kommer fra en stilling som viceskoleleder på Rismølleskolen, oplyser Randers Kommune.
Pia Moltzen er 51 år, uddannet lærer og har en diplomuddannelse i ledelse.
Hun lægger særligt vægt på vigtigheden af samarbejdet med forældrene.
“En god skole skabes ikke alene – den skabes i tæt samarbejde med forældrene, siger hun.
Pia Moltzen tiltræder på Munkholmskolen den 1. august.