Ny prognose: 1.600 nye job i sigte i Randers

Virksomheder i Randers forventer at ansætte omkring 1.600 nye medarbejdere det næste år, viser en ny arbejdskraftprognose fra JobRanders, hvor over 560 virksomheder har deltaget.

Prognosen peger på en stigende efterspørgsel efter uddannede medarbejdere – særligt inden for sundhed, industri og handel.

Ifølge formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Karina Hjorth viser prognosen, at der stadig er tro på fremtiden, og at virksomhederne tager ansvar for både uddannelse og mangfoldighed.

Randers Kommune vil bruge resultaterne til at styrke samarbejdet med virksomhederne og skabe et bedre match mellem ledige og jobåbninger.