Ny praksis for parkering ved kommunale ladestandere

Randers Kommune ændrer nu praksis ved offentlige ladestandere.

Tidligere kunne elbilister få en parkeringsafgift, hvis bilen ikke aktivt ladede, selv om ladestikket var tilsluttet. FDM har kritiseret praksissen, fordi opladningen kan stoppe af årsager, bilisten ikke selv er herre over.

Fremover er det nok, at ladestikket sidder korrekt i bilen og ladestanderen.

FDM glæder sig over ændringen, men efterlyser klare nationale regler.

Den nye model i Randers skal evalueres efter et år.