Ny klima-, natur og miljøpolitik

Randers Kommune har udarbejdet en ny klima-, natur- og miljøpolitik, der skal gælde for perioden 2025 til 2029.

Den nye politik bygger på forslag fra en bred vifte af aktører, herunder industri, landbrug, unge og grønne organisationer.

Blandt de foreslåede mål er at reducere udledningen af miljøfremmede stoffer, øge indsamlingen og genanvendelsen af plast, og at have større fokus på at modvirke forurenet overfladevand i fjorden og åer.

Politikken skal nu sendes i høring i otte uger, før den forventes at blive endeligt vedtaget i november.