Randers Kommune har modtaget knap otte millioner kroner fra Statens Cykelpulje til etablering af en ny stiforbindelse mellem Asferg og Randers.
Stien skal skabe mere sikre forhold for både cyklende pendlere og skolelever mellem Asferg, Råsted og Randers.
Pendlerpladsen ved motorvejen vil blive stimæssigt forbundet med de tre byer.
Samtidig er strækningen langs Hovedvejen en del af den kommende supercykelsti Hobroruten.
Stien forventes færdig i 2028, og den samlede anlægssum for projektet er 15,8 millioner kroner.