Hvad var det nu, den gamle købmand i Storegade hed?
Og hvad blev der af den lille stofforretning på hjørnet?
Det kan du nu få svar på i bogen “Butiksliv i Randers”, som er lavet i samarbejde mellem Randers Amts Historiske Samfund og Stadsarkivet.
Her får du både en historisk gennemgang af handelslivet i Randers og konkrete eksempler på gamle butikker og købmandsgårde.
Udgivelsen markeres med en bogreception i Helligåndshuset tirsdag 12. august.