Torsdag den 7. maj går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalten på E45 ved Randers nord for Gudenå Broen.
Arbejdet udføres i nattetimerne. I dagtimerne vil vejen være åben for normal trafik, men med nedsat hastighed.
I nordgående retning arbejdes der fra Gudenå Broen og cirka 11 kilometer nordpå.
I sydgående retning begynder vejarbejdet cirka 6 kilometer nord for Gudenå Broen og strækker sig frem til broen.
Arbejdet forventes at vare omkring seks uger, afhængigt af vejret.