Randers FC har fundet forstærkning til sit forsvar i den bedste hollandske række.
For klubben har skrevet en fireårig kontrakt med den norske stopper Nikolai Hopland, der skifter fra hollandske Heerenveen.
Ifølge Randers FC er der tale om en dygtig og spændende forsvarsspiller med gode kvaliteter:
– Han er rolig i sit spil, har en god forståelse for spillet og er dygtig til at finde løsninger og spille bolden fremad, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.
22-årige Nikolai Hopland nåede at spille 54 kampe for Heerenveen.