Nordli på 3. pladsen i afstemning om årets profil

Randers FC logo

Nordmanden Simen Nordli har haft en flot sæson for Randers FC med foreløbig 13 mål.

Det har indbragt ham en 3. plads i afstemningen om årets profil kun overgået af AGF’s Patrick Mortensen og Brøndbys Mathias Kvistgaarden.

Det oplyser Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

Nordli og Randers FC har stadig mulighed for at vinde bronzemedaljer, da Brøndby i aftes tabte 1-2 hjemme til FC Midtjylland. Brøndby indtager kun 3. pladsen i kraft af en bedre målscore end Randers.

Dermed skal både guld, sølv og bronze fordeles i sidste spillerunde på søndag, når Randers FC på udebane møder FC Midtjylland.