Nødblus satte ild i kunstgræsbane ved Randers FC

Superligakampen mellem Randers FC og Brøndby i aftes forløb roligt set med politiets briller, og så alligevel ikke helt.

Under pausen blev der affyret fyrværkeri, formentlig nødblus, hvoraf et ramte en kunstgræsbane ved siden af stadion.

Det satte ild i banen og efterlod skader.

Østjyllands Politi undersøger nu sagen.

Kort før kampen blev to unge mænd på 17 og 19 år desuden sigtet for besiddelse af kokain efter visitation ved indgangen.