Nedsættelse af egenbetaling for madlevering i eget hjem

Egenbetalingen for madlevering til borgere i eget hjem sænkes fra 2026.

Loftet for prisen på en hovedret nedsættes til 50 kroner om dagen, mens en lille hovedret fastsættes til 48 kroner.

Det fremgår af en sag, som behandles i Randers Kommunes Omsorgsudvalg i næste uge.

Nedsættelsen følger af finansloven for 2026 og er allerede iværksat, selvom byrådets endelige godkendelse mangler.

Ændringen medfører en mindreindtægt på omkring 3,3 millioner kroner, som kompenseres via bloktilskud.