For at kunne få en ren Randers Fjord og dermed opnå målsætningerne i Gudenåplanen, er det nødvendigt med støtte fra de nationale naturfonde.
For med støtte fra de nationale naturfonde oveni de statslige midler kan der etableres en såkaldt kystlagune, som både fjerner kvælstof og skaber meget høj naturkvalitet.
Får man kun statslige midler, kan der også skabes vådområder, som også fjerner kvælstof, men det giver ikke meget natur.
Derfor arbejdes der nu videre med planerne om at skabe kystlagune og skov på et 1.200 ha stort område ved Øster Tørslev, et Gudenå floddelta på 1.600 hektar og genopretning af Gudenåen med stenstryg og våde enge på cirka 1.300 ha.
Ambitionen er at sikre rent vand, laks og et rigt dyreliv i fjorden inden for bare 10 til 15 år.