Fredag nat blev en patrulje i Randers opmærksom på et køretøj på Slyngborggade i Randers C. Da patruljen stoppede bilen, blev den kvindelige fører skønnet påvirket af narkotika.
Ved den efterfølgende ransagning af køretøjet blev der fundet en joint, en mindre mængde hash og et knojern.
Den 26-årige kvinde blev, ud over sigtelsen for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, også sigtet for besiddelse af de ulovlige stoffer og overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af knojernet.
Efter afhøring og udtagelse af en blodprøve blev hun igen løsladt.