Efter et tip rykkede Østjyllands Politis specialpatrulje natten til fredag ud til en adresse i det centrale Randers.
Her traf betjentene en 57-årig mand og ransagede lejligheden. De fandt et par hundrede gram hash, en mindre mængde amfetamin samt 26 formodet ulovlige cigaretkartoner.
Der blev også fundet digitalvægt og poser.
Manden er nu sigtet i sagen og erkendte forholdene.