Musikalsk forårsfest i hjertet af Randers

Foto: Randers Musikskole

Randers midtby bliver fyldt med liv og toner, når Randers Musikskole lørdag den 17. maj inviterer til årets store forårsfestival.

Festivalen, der foregår fra 10.30 til 14, er gratis og åben for alle.

Forårsfestivalen, som nu afholdes for fjerde år i træk, har udviklet sig til en fast tradition og finder sted tre steder.

Nemlig Rådhustorvet, Helligåndshuset og i Sct. Mortens Kirke.

Festivalprogrammet opdateres løbende på Randers Musikskoles hjemmeside.