Modernisering og udbygning af skoler i Randers

Randers Byråd har nu godkendt modellerne for, hvordan modernisering og udbygning af kommunens skoler skal gennemføres.

Moderniseringen skal skabe mere fleksible læringsmiljøer med bedre lys, akustik og indretning – og elever, medarbejdere og skolebestyrelser bliver inddraget i processen.

Beslutningen betyder, at arbejdet på blandt andet Søndermarkskolen og Kristrup Skole kan fortsætte som planlagt.

Der afsættes i alt godt 65 millioner kroner til projektet i Sydbyen, hvor Kristrup Skole står for den største del.

De første byggeprojekter ventes klar til politisk behandling i løbet af efteråret næste år.