Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund

Foto: Jakob Lerche

Foreninger og ildsjæle har nu igen chancen for at få støtte fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen – denne gang under temaet “Den nære natur”.

Det oplyser sparekassen i en pressemeddelelse.

Med temaet ønsker det lokale pengeinstitut at støtte projekter, der giver flere mennesker adgang til grønne områder og naturoplevelser – både i byerne og på landet.

Det er garanter i Sparekassen Kronjylland, der nu kan indstille projekter, der skaber mere nærhed til naturen.

Indstillingen foregår på Sparekassens hjemmeside.