Markedsføringskampagner i tre landdistriktområder

Randers Kommune vil gennemføre markedsføringskampagner for tre landdistriktsområder i år og næste år.

Der er indkommet ansøgninger fra otte landsbyer og Landsbyklyngen.

Forvaltningen har vurderet ansøgningerne med fokus på, hvor oplagte områderne er at pendle fra til job i de større byer.

Derfor anbefales det at markedsføre Øster Bjerregrav og Landsbyklyngen.

Grunden til, at der kun anbefales to landdistriktsområder er, at der er tale om 13 landsbyer i Landsbyklyngen.

Landsbyklyngen Kronjylland består af byerne Harridslev, Mellerup, Støvring, Albæk, Østrup, Vestrup, Tjærby, Tvede, Lem, Linde, Lindbjerg, Mejlby og Gimming.

Skal der udpeges en tredje landsby, anbefaler forvaltningen Værum.

Landdistriktsudvalget ser på sagen på torsdag.