Når juletræet tændes på Rådhustorvet i eftermiddag klokken 17, bliver alle vinduer i Det Gamle Rådhus også oplyst af LED-lys.
Lysene skal skabe ekstra julestemning i Randers midtby og vil være tændt frem til 28. december.
Ifølge eventchef Mette Bertelsen fungerede lysene rigtig godt under fejringen af 80-året for Danmarks befrielse, og derfor bliver de nu genbrugt til at sprede julehygge.