Lokalt talent tager næste skridt hos Randers FC

Randers FC logo

17-årige Felix Sommer rykker fra den kommende sæson op i Superliga-truppen hos Randers FC.

Sommer kommer oprindeligt fra IF Alliancen og har arbejdet sig op gennem talentafdelingen i Randers FC.

Han fik debut mod F.C. København i maj og spillede efterfølgende alle kampe for Danmarks U17-landshold ved EM.

Nu har han skrevet kontrakt til 2029 og tager næste skridt i sin udvikling som fast del af førsteholdstruppen.