Lokalt iværksætteri skal have mere medvind

I Østjylland viser nye tal fra interesseorganisationen SMVdanmark forskelle i det lokale iværksætteri.

Syddjurs kommune topper med 8,87 nye virksomheder hvert år per 1.000 erhvervsaktive borgere, mens det i Favrskov er 8,42.

Norddjurs og Randers kommuner ligger lavere, med under 8 nye virksomheder årligt per 1000 erhversaktive borgere.

Tallene fra SMV Danmark viser samtidig at kun lidt over halvdelen af de nye startups overlever de første to år.

SMVdanmark er nu ude med hele 78 forslag, der skal styrke vækst og overlevelse for nye iværksættere – og med fokus på bedre rammevilkår: Både lokalt og på landsplan.