Viborg Byråd har som det første godkendt sin del af den grønne trepartsaftale for Randers Fjord.
Aftalen skal skabe mere natur, et bedre vandmiljø og lavere CO₂-udledning gennem blandt andet vådområder og udtagning af lavbundsjorde.
Lokal Trepart Randers Fjord består af 13 kommuner, landbrugets lokale foreninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Omlægningsplanen omfatter i alt 191 projekter med et samlet areal på mere end 21.000 hektar.