Lokal skole er blevet UNICEF Rettighedsskole

Foto: Randers Kommune

Nørrevangsskolen i Randers er nu certificeret som UNICEF Rettighedsskole.

Det blev markeret i går med en fejring for elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere.

At være Rettighedsskole betyder, at FN’s Børnekonvention bliver en del af hverdagen, så eleverne oplever respekt, tryghed og medindflydelse.

Ifølge skoleleder Martin Hyldgaard Larsen vil skolen skabe et miljø, hvor børn trygt kan sige deres mening, tage ansvar og opleve, at de bliver taget alvorligt.

Nørrevangsskolen indgår dermed i et landsdækkende netværk, der styrker børns trivsel og demokratiske dannelse.