Lokal kæmpegård til salg for 142 millioner

En kæmpe planteavlsgård i Vissing mellem Hadsten og Randers er blevet sat til salg for 142 millioner kroner.

Det er gården Kildemark på 599 hektar, som har været ejet af samme familie i 266 år – siden 1760.

Nu sælges slægsgården som dødsbo efter gårdejer Torben Koch-Jensen, som døde i september sidste år.

Gården omfatter hele syv ejendomme og er specialiseret i korn, frø og raps.

Ejendomsmægler EDC Videbæk fremhæver det sjældne store jordareal og en højtbeliggende hovedejendom, med udsigt til blandt andet Randers.