LOCKED lukker sin afdeling i Randers efter seks år og mere end 50.000 gæster.
Sidste åbningsdag i Nørregade 7, hvor Amtsavisen tidligere holdt til, bliver 11. maj.
Direktør Martin Høeg forklarer i en pressemeddelelse beslutningen med manglende udvendig vedligeholdelse af bygningen, som gør det usikkert at investere yderligere i lokalerne.
Fremover vil LOCKED satse på afdelingerne i blandt andet Aarhus og Aalborg.
Driften i Randers fortsætter frem til lukningen i maj.