Ledige tilflyttere på overførselsindkomst skal hurtigere i job.

Personer over 30 år, der flytter til Randers, og som er på overførselsindkomst, vil med det samme blive mødt af en såkaldt rekrutteringsrådgiver på Jobcentret.

Her vil tilflytterne blive præsenteret for lokale jobmuligheder, og hjælp til aktiv jobsøgning, hvilket skal hjælpe dem i job hurtigst muligt.

Det har Randers Byråd besluttet.

Randers Kommune har de seneste år oplevet stor tilflytning af borgere på overførselsindkomst.