Politiet kommer i dag med flere oplysninger om ulykken i går, da en kvindelig cyklist blev ramt af en lastbil på Hadsundvej ved Randers.
Ifølge anmeldelsen kørte kvinden på cykelstien, hvorefter hun af pt. uvisse årsager var drejet kraftigt til venstre ud på Hadsundvej nær Nordre Fælledvej, hvor hun blev ramt af lastbilen.
Kvinden blev efterfølgende indlagt i alvorlig tilstand.
Den påkørte cyklist er identificeret som en 70-årig kvinde fra lokalområdet. Lastbilen blev ført af en 52-årig mand.
Ingen personer er for nuværende sigtet i sagen, oplyser Østjyllands Politi.