Kommunen tilbyder gå-motion efter juleaften

Randers Kommune opfordrer til julegåture langs den smukke Randers Fjord.

Det er nemlig perfekte omgivelser til at nyde frisk luft i juledagene – og efter den fede julemad.

For nye vandrestier på digerne ved Albæk, Støvringgaard og Mellerup bringer motionisterne tæt på vandet og dyrelivet, med røde pile som vejleder og foldekasser med naturtips undervejs.

Alternativt byder Fjordsløjfen og Hjerteruten ved Uggelhuse på fire til fem kilometer let fremkommelige ruter med udsigt over fjorden – velegnet til alle, inklusive klapvogn, lyder det fra Randers kommune.