Kommunen terrænregulerer ved Alling å

Randers Kommune indledte i går et arbejde ved Alling å i Ølst.

Arbejdet handler om at regulere terrænet og udjævne skrænten ved en mindre del af den nyetablerede å ved Gl. Århusvej.

Ifølge kommunen er arbejdet nødvendigt, da skrænten er blevet ekstra belastet i den sidste tid – sandsynligvis på grund af den meget nedbør.

Skrænten har ellers været helt stabil det sidste trekvart år.