Et forslag fra byrådsmedlem for DF Frank Nørgaard om at annullere udpegningen af §3-beskyttede arealer i Randers Kommune er blevet forkastet af et flertal i Randers Byråd.
Baggrunden var, at Frank Nørgaard havde modtaget henvendelser fra landmænd, der ikke var blevet informeret om, at deres produktionsjord var blevet omklassificeret til §3-arealer, altså naturbeskyttede arealer, hvilket påvirker deres driftsplanlægning.
Som følge af sagen har Miljø og teknikudvalget dog bedt forvaltningen gå i dialog med lokale landbrugsforeninger om fremtidig kommunikation vedrørende §3-udpegninger.