Randers Kommune er ved at lave en køreplan for folkeskoler, hvor der er bekymring omkring kvaliteten.
Staten har afskaffet det lovbestemte tilsyn med skolerne. Dermed har kommunen fået hele ansvaret for at reagere, hvis faglige resultater, fravær eller trivsel halter.
Børn- og Skoleudvalget har nu sendt et nyt forslag til procedurer i høring.
Modellen skal sikre, at forvaltningen hurtigt opretter en arbejdsgruppe og sætter målrettede indsatser i gang.
Udvalget kræver desuden klar kommunikation til både børn, forældre og medarbejdere.
Den endelige model skal behandles politisk i november. Den skal efter planen gælde fra januar 2027.