Knallertforbud kan blive permanent ophævet

Knallerter kan fortsat få lov til at køre på stierne i Spentrup.

Forvaltningen anbefaler, at forsøget med at ophæve knallertforbuddet gøres permanent.

En spørgeskemaundersøgelse viser dog, at mange borgere er kritiske og oplever utryghed, støj og høj fart på stierne. Især er der bekymring for børn og ældre.

Østjyllands Politi har derimod ikke registreret problemer eller modtaget anmeldelser.

Hvis ordningen bliver permanent, foreslås blandt andet fartdæmpende tiltag og øget kontrol af ulovlige knallerter.