I et foredrag på Museum Østjylland lørdag den 17. januar klokken 13 fortæller formanden for Ellertforeningen, Richard Dam Laursen, om sin fascination af ellerten, dens unikke kulturhistorie og betydning for dansk elbil-historie.
Formanden fortæller denne eftermiddag om sine egne oplevelser med ellerten gennem mange år.
Interessen for ellerten har ført Richard Dam Laursen vidt omkring. Det er blevet til talrige ellert-træf med andre ellert-entusiaster, TV-optrædener med ellerten som tema, ellert-renoveringer, Danmark Rundt-ture – og en tur helt til USA.
Under foredraget med Richard Dam Laursen er der mulighed for at stille spørgsmål. Efterfølgende viser Richard rundt i ellert-udstillingen med en gennemgang af de udstillede ellerter. Her får du et indblik i, hvordan ellerten har udviklet sig fra en spæd idé i 1980 til det ikoniske køretøj, vi kender i dag.
Foredraget er gratis, men der skal ske tilmelding på museumoj.dk